MORGENSAMLINGEN

En gang om ugen mødes alle på skolen til morgensamling i fællesområdet. Vi indleder hver gang med en sang fra Højskolesangbogen.

Derefter har både både ansatte og elever mulighed for at komme med praktiske meddelelser om møder, skemaændringer, fester, fællesarrangementer o.s.v.

Det er også stedet hvor mere kreative elever kan få afprøvet deres talenter overfor et lydhørt og veloplagt publikum.