OM BASKET COLLEGE

Tag en 10. klasse eller en ungdomsuddannelse på Lemvig Gymnasium samtidig med, at du spiller basketballe og tager del i et godt klubfællesskab

Basketball - fællesskab og udvikling

På Lemvig Basket og GIRLS UNITED College får du mulighed for at kombinere skole med basketball. Du får mulighed for at tage din sport seriøst i et miljø, hvor der er plads til individuelle behov og hensyn.

På Lemvig Gymnasium vælger du mellem at tage 10. klasse, STX, HHX, EUX eller EUD. Alle skoletilbud kan kombineres med Lemvig Basket College.

Som collegeelev i Lemvig Basket kan du vælge at bo hos en værtsfamilie eller i en lejlighed sammen med en anden collegeelev. Alle collegeelever får tildelt en værtsfamilie, mens man går på Basket College.

Bliv en del af et hold

I forhold til træning, tilbydes man minimum 4 træninger i ugen, og derudover har man adgang til fitness, åben hal træning og ekstra haltid. 

Som collegeelev tilbydes man også at være hjælpetræner på et af klubbens ungdomshold. 

Klubbens unge kvindehold spiller til daglig 1. divisions damer og U23 kvinder.

Klubbens unge herrehold spiller til daglig 2. division og 3. division herrer. 

På Lemvig Basket og GIRLS UNITED college kan man kombinere basketball og skole i et nærmiljø med god mulighed for både personlig og talentmæssig udvikling.

DYRK DIN BASKET-INTERESSE

Har du nogle spørgsmål eller er du interesseret i at høre mere om Lemvig Basket og GIRLS UNITED Basket College? Så send en mail til info@lemvigbasket.dk