Grundforløb (EUX)

Tilbage

Grundforløbet indledes med et 14 dages afklaringsforløb. Her introduceres du til fagene, og du skal ved afslutningen af introforløbet vælge fagretning.

Du får travlt på begge år af grundforløbet. Det første år skal du afslutte 8 fag på niveau C. Du får en blanding af kendte og helt nye fag: dansk, engelsk, samfundsfag og matematik kender du fra folkeskolen/efterskolen, mens virksomhedsøkonomi, afsætning, organisation og erhvervsinformatik sikkert er helt nye fag for dig. Undervisningen er i alle fag tilrettelagt med fokus på praktiske eksempler fra erhvervslivet, da det overordnede mål er at gøre dig klar til en praktikplads i erhvervslivet.

På det andet år, der kaldes studieforløbet, får du studiekompetencen – det vil sige muligheden for efterfølgende at gå i gang med en videregående uddannelse. Du skal på det andet år “løfte” fag til A- og B-niveau. Samlet har du efter de 2 års grundforløb fået kompetence både til at få en elevplads inden for butik, handel og kontor og til at gå i gang med en videregående uddannelse.