Lærepladser (EUD)

Tilbage

Lære- og praktikpladser
Lisa Kragh Jørgensen er den person på kontoret, der tager sig af formidlingen af praktik- og lærepladser. Hun skal sørge for at opretholde en god kontakt mellem eleverne og de lokale virksomheder. Derfor tilbyder Lisa Kragh Jørgensen både elevservice og virksomhedsservice. Lisa Kragh Jørgensen registrerer alle afgangselever, der er praktikpladssøgende. Hun noterer den enkelte elevs kvalifikationer og jobønsker og hjælper herefter til med at finde den rette lære- og praktikplads.

Elevservice
Mange elever kigger hver dag på vores jobtavle, hvor alle stillingsopslag, som sendes til skolen direkte, eller som annonceres i aviserne, bliver ophængt.
Lisa Kragh Jørgensen og skolens studievejleder Bettina Aarestrup står altid til tjeneste med råd og vejledning vedrørende jobsøgning og elevforhold – også efter at eleven har forladt Lemvig Gymnasium.

Virksomhedsservice
Lemvig Gymnasium er virksomhederne behjælpelig med at finde den rette elev. Vi har daglig kontakt med eleverne, mens de går på skolen, og vi kender derfor eleverne og deres ønsker. Vi kan med andre ord formidle kontakten mellem en virksomhed og den eller de elever, der passer bedst til den pågældende virksomheds ønsker.

Desuden tilbyder vi rådgivning og hjælp vedrørende love og regler ved oprettelse af uddannelsesaftaler samt godkendelse af praktikpladser, og vi er behjælpelige ved brug af faciliteter som www.praktikpladsen.dk.

Lisa Kragh Jørgensen varetager endvidere det opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne i lokalområdet, og som en del af dette arbejde deltager hun i møderne i Det lokale Uddannelsesudvalg.

_MKF6582