Globalisering

Tilbage

Fra læreplanen om de globale kompetencer file:///C:/Users/sm/Downloads/190801-Vejledning-til-lov-og-bekendtgorelse—globale-kompetencer.pdf

I et globaliseret og foranderligt videnssamfund er tilegnelse af interkulturel viden og kompetencer vigtig, da globaliseringen har øget betydningen af at kunne aflæse og formulere budskaber i forskellige kulturelle situationer. Her er færdigheder inden for både det rent sproglige og det bredt kulturelle vigtige.

Elevernes viden og kundskaber om globale forhold, sammenhænge og forandringsprocesser skal tillige medvirke til at sætte dem bedre i stand til at tage stilling til globale problemstillinger og agere som demokratiske borgere i en global verden, og sprog bidrager som en nøgle til at kunne forstå sig selv og sin omverden og til at kunne agere i den.

Arbejdet med elevernes globale kompetencer skal medvirke til at belyse de globale relationer som fx handel, internationale organisationer, klima og sprog og adressere problemstillinger af global karakter, som fx klimaforandringer, fattigdom, migration, økonomisk globalisering og krig. Dette gør eleverne i stand til selv at forstå de komplekse sammenhænge, der opstår i takt med en øget globalisering.

Heraf følgende overordnede kompetenceområder:

  • Globalt medborgerskab
  • Kommunikative og interkulturelle kompetencer
  • Global bæredygtighed (økonomisk, social og økologisk)

På Lemvig Gymnasium er arbejdet med elevernes globale kompetencer sammensat af en lang række aktiviteter, som foregår både på skoleniveau og ude i fagene, både tværfagligt og enkeltfagligt, og både på studierejser og gennem indslag udefra.

  • Allerede på grundforløbet kickstartes arbejdet med de globale kompetencer, når alle elever på den store Sprogdag arbejder med deres 2. fremmedsprog. Formålet med dagen er – som optakt til studieretningsvalget – at vise eleverne, at sprogfag også er kulturfag og fag, der handler om sprogområdets samfundsforhold og historie. Dagen slutter med et oplæg om sammenhængen mellem kultur og kommunikation og gennem både teori og praksis tydeliggøres vigtigheden af de interkulturelle kompetencer.
  • På skoleniveau er der desuden et konstant fokus på at planlægge fællesarrangementer, der bringer verdens aktuelle problemstillinger indenfor og viser dem i både en global synsvinkel og i deres relation til elevernes ståsted. Det drejer sig om alt lige fra foredrag om amerikanske eller tyske valg, til teaterforestillinger som fx Svetlana Aleksijevitjs ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” og livestreamede oplæg om fx FNs Klimarapport.
  • Som skole udbyder vi desuden en flot række af udvekslingsmuligheder: Vores tyskelever har mulighed for at komme 5 uger til Michelstadt i Tyskland, 1 uge til Aschaffenburg i Tyskland, franskeleverne har mulighed for at få 10 dage i Saintes og spanskeleverne kan søge om et ophold i Valencia. Udvekslingerne er fremragende muligheder for at komme i dybden med et lands kultur, samfundsforhold og sprog, og værtsskabet, når de tyske, franske og spanske elever kommer til Lemvig, er en fantastisk lærerig oplevelse, når man skal bestræbe sig på at præsentere egen kultur. Både besøgene her og der giver en ofte øjenåbnende dialog om forskelle og ligheder mellem alt lige fra skolesystem til familiestrukturer og fra madvaner til grader af tillid.
  • Vi byder også verden indenfor, når vi hvert år tager i mod elever gennem diverse udvekslingsorganisationer. Elever fra Sydamerika, Sydeuropa, Asien mv. kan ofte bidrage med et lærerigt udefra-blik på vores (skole-)kultur og med indsigt i perspektiver fra en anden del af verden.
  • I fagene vil eleverne gennem de tre år arbejde under en globaliseringsoverskrift i mange undervisningsforløb. Globaliseringskompetencerne er skrevet ind i alle læreplaner, og det giver naturligvis en garanti for gennemførelsen af sådanne forløb, men selv uden dette formaliserede krav ville forløbene finde sted, fordi de er vigtige og både fagligt og dannelsesmæssigt absolut relevante. Det gælder fx verdens fødevareforsyning i naturgeografi, energiformer og -forsyning i fysik, medicinalindustrien i kemi, international politik i samfundsfag, Commonwealth i engelsk, integrationsproblemer i det multikulturelle Tyskland i tysk, konflikten mellem Israel og Palæstina i historie og Islam i religion …
  • I tværfaglige forløb tegner sig det samme billede. Alle studieretninger har en række tværfaglige forløb, hvor fagstoffet netop sættes i et internationalt perspektiv. Eksempler herpå kunne være …
    • De sproglige arbejder i fx tysk og samfundsfag med løsningsforslag til aspekter indenfor integrationsproblemer i Tyskland, og de arbejder med delingen og genforeningen af Tyskland i et samarbejde mellem tysk og historie.
    • Biotekkerne arbejder med mikrobiologien i overfladeisen i Grønland i et globalt klimaperspektiv, og i samarbejde med engelsk arbejder de med ølbrygning og -lancering på et engelsk marked.
    • De samfundsfaglige arbejder fx sammen med engelsk om politiske taler og analyse af politiske holdninger, der netop kræver et perspektiv, som kun kulturforståelse kan give.
    • HHX’erne arbejder bredt og løbende under overskriften globalisering, når de i både international økonomi og afsætning og i sprogfag arbejder med fx markedsanalyser, forbrugerkarakteristikker, virksomhedskultur og CSR …
  • studierejserne – primært i 3.g – skal eleverne opleve et andet land og en anden kultur. Og netop skolerejser åbner ofte op for, at man kan komme steder, som turister ikke altid møder. Det kan være skolebesøg, ambassadebesøg, privat indkvartering el.lign., og det er et mål for os, at eleverne både op til rejsen, på rejsen og efter rejsen beskæftiger sig med udvalgte aspekter af landets/byens kultur, samfundsforhold, historie mv. Til rejserne kobles diverse opgaver – fremlæggelser, vodcast, fagligt formidlende artikler osv. – der kræver, at eleverne har sat sig ind i delelementer af rejsens programpunkter, og at de formår at præsentere dette delelement, idet de formidler viden, baggrund, betydning og gerne med flere perspektiver; indefra kulturen selv og med den fremmedes briller på.

På Lemvig Gymnasium opnår eleverne således de globale kompetencer i et samspil mellem diverse faglige og skolebaserede aktiviteter. I 3.g kulminerer arbejdet med de globale kompetencer, dels i forbindelse med studieturen, hvor eleverne skal både udleve og demonstrere globale kompentencer, og dels i mødet med fag som religion og old, der for alvor kræver udsyn, og som kvalificerer en forståelse af ligheder og forskelle på lande, kulturer og samfundsformer. På dette sted i deres tre-årige dannelse skulle eleverne gerne både have blik og forståelse for, hvordan disse forskelle og ligheder kan og vil bidrage både konstruktivt og destruktivt til den globale dagsorden.