Velkommen hjem!

Tilbage

Efter en skøn uge 39, der for 2. og 3. årgang og 1.p har stået i rejsens tegn, kan vi heldigvis og fyldt med oplevelser, glæde og taknemmelighed byde alle velkommen hjem og sige tak for nogle skønne rejser. Ikke alene har vi fået bekræftet, at ”at rejse er at leve”, vi er også blevet bekræftet i, at vi bare har skønne elever, der er søde at rejse med, gode ved hinanden og SÅ klar på nye oplevelser. I den forgangne uge har vi haft elever i Dublin, Madrid, Hamborg, København, Aschaffenburg, Prag og Wien. Her er et billede fra 3.d’s tur til Wien, der er en smuk by, der emmer af kulturhistorie, historiens magtkampe og generelt bare storby. Mættet af store oplevelser er vi klar igen til de gode oplevelser i det små: hverdagen.