IT på Lemvig Gymnasium

Tilbage

Dit brugernavn og din adgangskode gælder til skolens netværk, det vil sige ved brug af skolens computere og ved brug af skolens trådløse net med egen computer. Din adgangskode skal ændres ved første login og er personlig. Den må ikke videregives til andre. Desuden får du et brugernavn til vores Intranet – Ludus, hvor alle aktiviteter på skolen, såsom skemaændringer og lektier kan ses. Også til Ludus skal du selv vælge en adgangskode. Du får endvidere et Uni-login, der bl.a. bruges til at tilgå SkoDA, ordbøger og diverse andre tjenester.

Husk dine brugernavne og dine adgangskoder. Hvis du har mistanke om at dine adgangskoder bliver misbrugt, så ret omgående henvendelse til datavejledningen – Se adresser ovenfor.

Skulle du glemme din selvvalgte kode til Ludus, så skal du henvende dig til Susanne i administrationen.

Skolen forventer at du følger med i Ludus jævnligt, så administrationen, dine lærere og klassekammerater kan kommunikere med dig.

Udskrivning
Det er normalt tilladt at bruge alle skolens printere. Dog er der restriktioner på enkelte, f.eks. printerne på pædagogisk værksted.

Begræns papirforbruget ved printeren – det er derfor kun tilladt at lave en enkelt udskrift af dine dokumenter – det er naturligvis ikke tilladt at kopiere mødeindkaldelser/festsange etc., der er skolen uvedkommende.

Brugen af Internet
Internettet må ikke misbruges.

Streaming video er ikke tilladt, med mindre det indgår i undervisningen.

Viruscheck
Vi laver løbende viruscheck på alle skolens maskiner, men du kan sprede virus fra din egen maskine til skolens maskiner. Test din maskine og din USB-disk regelmæssigt for virus.

Du kan selv være med til at undgå at få virus ved at være meget forsigtig med at åbne vedhæftede filer i en tilsendt mail. Åbn kun fra personer du kender, eller som du mener lyder troværdige. Undlad at “besøge” de lidt snuskede steder på Internettet.

Din bærbare
På skolen findes det trådløse netværk: Legym-Elev som du kan bruge uden videre blot ved at anvende dit brugernavn og adgangskode. På dette net kan du komme på internet, og printe gennem EO-Print. Se her.

Du kan tilgå Ludus og dermed følge med i skolens meddelelser til dig.

Alle elever vil blive bedt om at købe, downloade/installere bestemte fagprogrammer, eksempelvis Office 365, TI-Interactive og diverse ordbøger gennem faglærere. I alle tilfælde skal al software, der er installeret fra skolen, afinstalleres når skolegangen på Lemvig Gymnasium ophører.

Bemærk at Lemvig Gymnasiums IT er opbygget omkring Windows-platformen, så det tilrådes at tænke på dette ved indkøb af bærbar computer til skolebrug. Nogle af skolens programmer fungerer kun på Windows-platformen, så andre styresystemer på egen computer kan give problemer.

Herudover er alle elever forpligtede til regelmæssigt – det vil sige en gang om ugen – at checke deres maskine for nye opdateringer dels på Antivirus programmet og dels på styresystem for generelle opdateringer.

IT i undervisningstiden 

Der er ikke noget privat rum i en undervisningssituation, derfor skal …

  • Mobilerne væk fra eleverne (ligge i et skab i klassen/tasken? – diskuteres på klasserådsmøde).
  • Eleverne have papir/blok og penalhus med (det meddeles i velkomstbrevet).
  • Elevernes computere være lukket ved timens start.
  • Computeren kun fungere som et arbejdsredskab, og derfor må eleverne ikke have sociale medier, underholdningsorienterede sider og andre private digitale rum åbne i undervisningstiden.
  • Læreren kunne inddrage telefon / computer resten af modulet / skoledagen, hvis en elev ikke har kunnet begrænse brugen af den til undervisningsrelateret aktivitet (efter lærerens anvisninger)

Lærerne kan i undervisningen vælge af diverse pædagogiske grunde at dispensere fra ovenstående regler.

Følgende er ikke tilladt:

  • At afvikle server-software på en bærbar på skolens netværk.
  • At opsætte private netværk i et andet IP-range end det der automatisk tildeles ved DHCP på skolens netværk.
  • At spille over netværket.

Vis hensyn:
Undlad at downloade store filer i skoletiden.

Undlad at se streaming video.

Send kun mails og beskeder til klasse-/hold kammerater – aldrig til alle elever på hele skolen. I langt de fleste tilfælde er det Spam-mails.

Spil ikke høj musik på din bærbare – det generer andre, der gerne vil have læsero. Brug evt. hovedtelefoner.

Misbrug og omgåelse af ovenstående regler medfører udelukkelse fra brugen af skolens netværk i en periode – i grove tilfælde bortvisning fra skolen.

_MKF6458