PERSPEKTIVERING

Lidt om Jung

Det personlige og kollektive ubevidste

Det ubevidste rummer kreative vækstmuligheder, hvis man forstår at lytte til det. Jung skelner mellem det personlige ubevidste og det kollektive ubevidste. Indholdet i det personlige ubevidste er specielt fortrængte, glemte barndomserindringer. Det kollektive ubevidstes indhold er arketyperne, som rummer ikke den enkeltes personlige erfaringer og oplevelser, men menneskehedens opsamlede erfaringer og oplevelser - viden om liv og død, om kamp, udsathed og overvindelse af farer, om forvandling og overgang.

Individuation

På samme måde som mennesket rummer biologiske adfærdsmuligheder fra fødslen - vore instinkter - rummer det nogle principielle, psykologiske oplevelsesmuligheder - en slags urbilleder, forme eller mønstre. Disse arketyper er overleveret i eventyrets, mytens, religionens og drømmens symbolssprog. Men det er en speciel pointe hos Jung, at vi lever i en tid, der har glemt at lytte til disse "teksters" symbolssprog. Heraf følger, at den enkeltes vej mod helhed (jvf. i øvrigt helhedsbegrebet ying/yang) - dvs. individuationen - i vores tid er besværliggjort. Vi har ikke tidlige tiders nemmere adgang til det kollektive ubevidstes arketyper og vækstmuligheder. Og når vi møder dem - f.eks. i forbindelse med livskriser - kan de i forhold til vores almindelige dagligliv optræde med en destruktiv voldsomhed.

Mennesket udvikler sig både psykologisk og biologisk i løbet af dets livsbane. I sin psykologiske udvikling prøver det på at modne sig selv i harmoni med, eller opgør med sine omgivelser og udvikle sin egen, særegne personlighed. Den proces kalder Jung for individuation. "Individ" betyder "u-delt" og individuationen er således en stræben efter helhed.

Første livsfase

I vores første livshalvdel har vi reglen opmærksomheden rettet udad, ud i verden, som vi prøver på at bemægtige os og integrere os i. Jung bruger begrebet ekstroverteret. Vores jeg formes i denne udadvendthed i stor overensstemmelse med omverdenens krav og forventninger. Den side af vores jeg, som vi viser udadtil og så at sige bruger som jeg`ets "varemærke" overfor omverdenen, kalder Jung persona. Den er vores maske udadtil, vores sociale rolle. Men vi rummer også utilpassede sider, sider som vi også er, men som vi ikke lever bevidst, ikke vil være ved. Disse sammenfatter Jung i begrebet skyggen. I den første livshalvdel, hvor man er optaget af at erobre verden, er det specielt jeg`et og personaen, der optager den enkelte.

Anden livsfase

I den anden livshalvdel rettes opmærksomheden også og i stigende grad indad. Jung bruger her begrebet introverteret. Både udadvendtheden og indadvendtheden er eksistensmuligheder for os. Mennesket prøver nu at udfolde de psykologiske sider af personligheden, som i den første livshalvdel har været upåagtede, fortrængte. Skyggen er det første man støder på. I sin bog "Drømmens dimensioner" (Gyldendal 1989) skriver Ole Vedfeldt: "For manden kunne (/skyggen/) være en vagabond, en bisse, en kunstner, en homoseksuel, en neger, en fremmedarbejder og hvad som helst andet, der repræsenterede sider af ham, som han ikke vil kendes ved. Og for kvinden en sjuske, en heks, en rappenskralde, en negerkvinde, en malerinde osv. osv. Også en bror eller søster optræder tit som skyggefigurer. Skyggen kunne også være en mere kollektiv figur som djævelen eller ikke bare en enkelt persons, men en hel kulturs skygge." (ibid. s. 79). At turde møde sin egen skygge, at ville være ved sin egen skygge kan være en smertelig proces at komme igennem. Skyggen virker umiddelbart negativ på os, fordi den grundlæggende er i modstrid med vores egen selvforståelse og jegbevidsthed. Men mødet og integrationen er nødvendige, hvis man vil undgå at stivne i sin egen maske, persona ved til stadighed blot at projicere sin skygge ud i omgivelserne. Efter mødet med skyggen venter mødet med animus/anima, der betegner det fænomen, at vi alle i os rummer det andet køns muligheder. Mandens modsatkønnethed betegnes anima og kvindens tilsvarende animus (anima betyder "sjæl" på latin). Mandens anima kan f.eks. i drømme optræde som en "...søster eller veninde, en mild jomfru og gudinde, heks, engel, dæmon, tiggerske, skøge kammerat, amazone osv., men i princippet som alle symboler, der opleves som kvindelige, fx "en ko, en kat, en tiger, et skib, en hule"." (Vedfeldt ibid. s. 80). Kvindens animus kan symboliseres i en "mangfoldighed af skikkelser, en bror eller ven, en filmstjerne, bokser, en politisk taler eller en religiøs lederskikkelse, men også som andre symboler, der blev oplevet som mandlige: "en orm, en tyr, en løve eller som lanse, som tårn eller en anden art fallisk struktur"." (Vedfeldt ibid. s. 80).

Forelskelsen

Første gang vi for alvor støder på vores egen iboende modsatkønnethed er i forelskelsen. Vi forelsker os i en person, der svarer til vores anima/animus. Eller sagt på en anden måde: vi projicerer vores indre "andet-køn" over i en person, som vi så forelsker os i. I forelskelsen (og for mange livet igennem) er det derfor svært at opleve den anden person, som vedkommende faktisk er; altså det er svært at skrælle de lag af den anden person, som blot udgøres af ens egne projektioner. I individuationsprocessen drejer det sig imidlertid om at opleve modsatkønnetheden som en del af ens egen personlighed. En uerkendt og upåagtet modsatkønnethed er med til at blokere for personlige udviklingsmuligheder.

Mødet med selvet

Det sidste skridt i individuationsprocessen er mødet med og integrationen af de tidligere nævnte arketyper fra det kollektive ubevidste. Den vigtigste arketype er i.flg. Jung selvet, der er den instans i vores psyke, der ved hvorledes vores sande væren er. Selvets arketype bliver som en slags "indre stemme" vejleder i vores liv.

Drømmens funktion

At lytte til sine drømme og konfrontere sig med deres symbolik er som nævnt en måde, hvorpå man kan komme i kontakt med både det personlige ubevidste og det kollektive ubevidste. Drømme er for Jung budskaber fra det ubevidste - en klar, fortættet tale, der peger på personlige vækstmuligheder. De kan også ifølge Jung pege fremad forstået på den måde, at de fortæller om fremtidige begivenheder (parapsykologi). For Jung er drømme altså ikke som for Freud udtryk for, at en indre psykisk instans (over-jeg`ets censur) prøver at tilsløre noget for vores bevidsthed.

Persona

Den side af vores jeg, som vi viser udadtil og så at sige bruger som jeg`ets "varemærke" overfor omverdenen, kalder Jung persona. Den er vores maske udadtil, vores sociale rolle

 

Det personlige og kollektive ubevidste

Det ubevidste rummer kreative vækstmuligheder, hvis man forstår at lytte til det. Jung skelner mellem det personlige ubevidste og det kollektive ubevidste. Indholdet i det personlige ubevidste er specielt fortrængte, glemte barndomserindringer. K Det kollektive ubevidstes indhold er arketyperne, som rummer ikke den enkeltes personlige erfaringer og oplevelser, men menneskehedens opsamlede erfaringer og oplevelser - viden om liv og død, om kamp, udsathed og overvindelse af farer, om forvandling og overgang.

 

Skyggen

Skyggen virker umiddelbart negativ på os, fordi den grundlæggende er i modstrid med vores egen selvforståelse og jegbevidsthed

 

Selvet

Den vigtigste arketype er i.flg. Jung selvet, der er den instans i vores psyke, der ved hvorledes vores sande væren er. Selvets arketype bliver som en slags "indre stemme" vejleder i vores liv.