Eksistentialer er fundamentale faktorer i forhold til vores tilværelse.
Eksistentialer er grundlæggende oplevelses- og forståelsesformer, der gælder alle mennesker uanset tid og sted. Oplevelses- og forståelsesformerne er universelle; men den måde, hvorpå de historisk bliver udfyldt på, varierer naturligvis efter historisk sammenhæng, historisk periode.
Vi kan operere med 4 eksistentialer, nemlig tid, rum, jeg, omverden. I litterær sammenhæng kan disse eksistentialer bruges metodisk til at stille spørgsmål til en given teksts måde at have verden på.
Er tiden fikseret (dato, årstal), almen (der var engang)? Leves der i nuet, "lodret" på tiden? Opleves tiden i et forløb? Leves der bagud (nostalgi), fremad? Hvordan opleves "tidens fylde" (døden)? Bearbejdes fortidsknuder? Føles tiden lang, kort, pinefuld etc.? Nævnes begivenheder fra et historisk tidsforløb? Hvilke? Eller er teksten mere optaget af begivenheder fra det personlige tidsforløb?
Hvordan beskrives rummet? Er det stort, med udfoldelsesmuligheder, lyst, åbent? Hvor langt rækker det? Fra det lille sted her og ud i universet?
(jvf. f.eks. Aakjær "Min hjemmen"). Hvilke følelser mødes det med? Nysgerrighed, åbenhed? Er rummet horisontalt? Vertikalt? Er det tomt? Fyldt op? Med hvad?
Er jeg`et, hovedpersonen i harmoni med sig selv? Hvordan er jeg`et tilstede?
Som et handlende, aktivt individ? Som betragter? Kun via sine sanser? Hvad erfarer vi om jeg`et? Køn, alder, arbejde, udseende, livsomstændigheder? Er jeg`et blot tilstede som en følelse? (jvf. f.eks. Lagerkvist: Ångest, ångest...) Kan jeg'et orientere sig i verden? I sit eget liv? Har det identitet? Er det søgende? Fastlåst?
Er omverdensbeskrivelsen præget af genkendelighed? Hører vi om samfundets indretning? Dets institutioner? Hvad får vi at vide? Er omverdenen i det hele taget tilstede? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvordan? Er omverdenen reduceret? Er det sociale liv sorteret fra til fordel for et naturrum, eller et indre rum?