Målopfyldelsen og kvaliteten sikres løbende med den nære kontakt og de åbne kommunikationslinjer der findes på skolen mellem elever, forældre, ledelse og alle ansatte.
Desuden har vi på det formelle område:
Faglige og pædagogiske kvalietetsevalueringer: Hver lærer holder på hvert hold skriftlige, anonyme, faglige og undervisningsmæssige kvalitetsevalueringer mindst en gang hvert år inden jul. De er alene til lærerens og holdets brug til forbedring af undervisningens kvalitet. Evt. utilfredshed fra elevers side mod en lærer skal kunne afleveres direkte til læreren.
Undervisningsevaluering i 3g (undervisningsmiljøvurdering): Inden sidste skoledag udfylder alle elever i 3.g et omfattende evalueringsskema af deres skoletid med gode råd til skolen om fremtiden. Resultaterne af evalueringen er derefter tilgængelige for alle. Herunder kan du se evalueringerne fra april 2005, maj 2006 og april 2008 med tilhørende handlingsplan.
Studievejledernes udslusningssamtaler med alle afgangselever: For at sikre sig, at afgangseleverne har en plan for tiden efter eksamen, gennemfører studievejlederne udslusningssamtaler med alle eleverne. Herunder evalueres også om skolens mål er nået.









