Lemvig Gymnasium er grundlagt i 1979 som et led i en bevidst regionalpolitik af det daværende Ringkøbing amt. Vi ønsker, at egnens gymnasieelever kan blive undervist i lokalområdet, og at gymnasiet kan være med til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til egnens mange virksomheder.
Lemvig Gymnasiums mål
• at være et godt og åbent gymnasium, som gennem 3 års undervisning og oplevelser kan dimittere livsduelige og dygtige unge til en fremtid, som de har lyst til at være med til at forme.
• at være i samspil med den egn, som skolen betjener, og have betydning for egnens udvikling.
• at være et kulturcentrum for egnen.
• at fortsætte de gode traditioner, som er opbygget, med mange arrangementer for elever og forældre.
• at have gode internationale kontakter, som kan forberede eleverne på at skulle deltage i en verden under stærk forandring.
• at være en god arbejdsplads, der kan tjene som eksempel for alle, der kommer på skolen.
• at give forståelse for, at egentligt liv består i at mødes.
Som en følge af målsætningerne er vi stærk bundet til vores egn, hvilket afspejler sig i, at:
• Lemvig og Omegns Erhvervsråd udpeger et medlem af vores bestyrelse
• vi har en landbrugslinje
• vi har en fiskerilinje
• vore elever kan lave kemiforsøg på Cheminova Agro A/S
• vi laver iværksætterkurser for vore elever
• vi afholder egnens største skolefest med musical eller skolekomedie hvert år.
• vi afholder mange fællesarrangementer - ofte i samarbejde med lokalsamfundet.
• vi afholder mange kunstudstillinger
• vi arrangerer forårskoncert hvert år for egnens befolkning
• vi afholder kurser og foredrag
• vore lokaler benyttes af bl.a. Lemvig/Thyborøn-Harboøre Musikskole, Lemvig Amatørorkester,
Lemvig Skakklub, egnens idrætsforeninger m.m.m.









