Gymnasiet fylder 40 år

Tilbage

HIP HIP HURRA – Æ GYM FYLDER 40! Og det skal fejres den 16. november, hvor alle tidligere elever på skolen er velkommen til fest!

40, festlig og farverig! Lemvig Gymnasium blev grundlagt i 1979 og har nu budt 40 årgange velkommen på skolen til en hverdag med faglighed, dannelse og livsglæde. Siden 2013 har skolen også været hele egnens handelsskole, og vi glæder os til at fejre det med jubilæumsfest den 16. november kl. 17-23. Alle studenter fra skolen er inviteret, og vi håber at rigtig mange har lyst til at møde deres klassekammerater og lærere på en festlig aften.

Aftenen vil byde på spisning i hallen, taler, musik, dans og hygge. Program for aftenen:
17.00: Ankomst med mulighed for at se skolen. Velkomstdrink og gensynskram
18.00: Spisning i hallen med taler og præsentation af jubilæumsskrift. Harboøre Hotel leverer maden.
20.30: Kaffe og hygge i hallen. Der spilles op til dans i Hullet

Pris: 250 kr
Tilmelding sker ved betaling til reg 7608, kontonummer 1745572 med tydelig angivelse af navn, årgang og klasse. For yderligere information eller spørgsmål kan kontoret kontaktes på 97823822

Venlig hilsen
Lemvig Gymnasium