ATU-diplomoverrækkelse

Tilbage

Ida Villensgaard, Rikke Lentz Adsersen og Ida Marie Ipsen blev torsdag eftermiddag fejret på Viby Gymnasium. Efter to år på Akademiet for Talentfulde Unge står de nu med diplomerne i hånden – diplomer, der bevidner ikke alene talent, men også engagement og indsats. Forløbet på Akademiet for Talentfulde Unge er to år med masser af faglig udfordring, faglige input og faglige fællesskaber, og har til formål at give eleverne lejlighed til at udforske og udfordre deres talent. Et stort tillykke til pigerne med diplomerne og alt, hvad de vidner om.