Kepler levede fra 1571 til 1630. Det blev Kepler, der kom til at frigøre astronomien fra det snærende bånd, der krævede, at himlens bevægelser skulle beskrives ved hjælp af jævne cirkelbevægelser. Kepler blev den første, der fremsatte et sæt præcist formulerede love, som byggede på eksperimentelle kendsgerninger. De tre love, som Kepler formulerede, spiller den dag i dag, som du vil opdage, en  rolle i astronomien. Han formåede dog ikke at sætte lovene ind i en generel ramme, som omfattede gravitationen, selvom det flere steder i hans skrifter fremgår, at han også var fremsynet på dette punkt.

Keplers model af solsystemet

Kepler var allerede fra begyndelsen af sin karriere overbevist om rigtigheden af det kopernikanske verdensbillede. Da han ville opstille sin model for universet, måtte han gøre sig klart, hvilke spørgsmål  modellen skulle besvare. Han stillede blandt andre følgende spørgsmål:

·        Hvorfor er der netop 6 planeter?

·        Hvorfor er de relative afstande som de er?

·        Hvordan bevæger planeterne sig?

·        Hvorfor bevæger planeterne sig?

Set med nutidens øjne er spørgsmål 1 og 2 nok knap så relevante, idet antallet af planeter og deres afstande nok ikke har nogen fundamental fysisk betydning, men snarere er et resultat af en tilfældig lang kompliceret dannelsesproces.

Lad os alligevel kort referere Keplers svar på spørgsmålene,

idet han selv regnede svarene som nogle af de vigtigste i hele

hans forskning.

Der findes 5 regulære polyedre, også kaldet de platoniske

figurer, som er legemer med ens sider.

Den ligesidede pyramide og den ligesidede terning er to af

de regulære polyedre. Polyedre kan både omskrives af og

indskrives i en kugle.

Dette udnyttede Kepler i sin model, idet en planet skulle befinde sig på en kugleskal mellem en indskrevet og omskrevet platonisk figur.

Som det ses af figuren med Keplers model, er en planetsfære placeret mellem den indskrevne pyramide og den omskrevne terning. Det kan undre, men Keplers model gav faktisk resultater, der var rimelige.