Astronomi Filosofi

 

 

Renæssancens verdensbillede - et fællesforløb i astronomi og filosofi på

Lemvig Gymnasium

 

Dette er et tidligt egyptisk verdensbillede. Gennem tiderne  har mennesket haft skiftende ideer om, hvordan Verden så ud. I de tidlige kulturer har disse verdensbilleder ofte været præget af det vi i dag kalder religion. Et verdensbillede har karakter af at samle en tilværelsesforståelse i sin totalitet. Som samling er billedet en ordning af alt det, der er - m.a.o kosmologi. På samme måde, som der findes religiøse kosmologier, findes der også videnskabelige kosmologier, der ud fra observationsdata og veldefinerede, matematiske beregningsstrategier vil give en samlet model for universet og dets indretning og kunne forudsige hændelser i dette univers. Renæssancen er kendetegnet ved voldsomme ændringer i det middelalderlige verdensbillede - en drejning bort fra en religiøs kosmologi til en naturvidenskabelig kosmologi og en fokusering på mennesket og dets mulighed for at bemægtige sig verden.

I kan få fat i vores projektmappe på intranettet ved at følge dette link: Astronomi-Filosofi. HUSK at angive domænet legym ved login. Ved brug af WinXP skal man angive legym\BrugerID!

Astronomi-delen: Peter M. Hansen Filosofi-delen: Kurt Darling Nielsen

En spændende hjemmeside, der giver en generel introduktion til naturvidenskabelig kosmologi, findes her: http://www.cozmo.dk/kosmologi/.

Skulle man blive så optaget af det kosmologiske perspektiv, at man ligefrem når dertil, at man får lyst til at læse endnu mere om emnet - ja så kan den svenske astronom Peter Nilsons (1937 - 1998) bog "Stjerneveje - en bog om kosmos", Spektrum 1994 varmt anbefales. Filosoffen Hans Fink beskriver på ovennævnte websted netop forskellige synsvinkler på forholdet mellem en naturvidenskabelig og humanistisk tilgang til verden og mennesket. Om Peter Nilsons bog hedder det i dette perspektiv meget rammende på omslaget, at han forener "...videnskabsmandens kundskaber og praktiske erfaring med digterens intuition, fantasi og suggestive fremstillingsevne." Hans bog er ganske enkelt umanerligt spændende at læse.

Skulle man blive optaget af emnet naturfilosofi, som vores emne om renæssancens verdensbillede er en del af, kan man med få inspiration til yderligere fordybelse på denne hjemmeside fra Danmarks Radio: http://www.dr.dk/videnskabold/tema/natur/intro.asp

 

 

Man kan søge på hele denne hjemmeside ved at indtaste søgeord her

Siden er sidst redigeret den 29-01-2005

 Hit Counter